Blog Archives

Hjemmesiden har været lidt forsømt de sidste par måneder, så her følger en kort opdatering…

Jagtsæsonen er gået på hæld og det har været en rigtig god sæson med mange opgaver for hundene. Det er altid sjovt at få brugt deres evner og få vished for, at dét, som man har lært dem, også fungerer i praksis. Ghana har været brugt meget på trods af hendes efterhånden fremskredne alder på 10½ år! Det er dejligt, at hun kan stadigvæk – hendes erfaring og hundredevis af apporteringer gør, at hun sparer en del skridt i forhold til yngre og mere uerfarne hunde, idet hun ved hvornår der skal gøres hvad..! Kudu nåede stort set ikke med på jagt eller opsamlinger i denne sæson, da jeg gerne vil have hende mere “klar” på diverse opgaver. Men efteråret 2016 bør blive hendes sæson efter god lang træning over foråret og sommeren :-).

Apropos Kudu, så blev hun HD-fotograferet i januar og det med resultatet A!!! Det er så skønt at vide, at hun er sund på alle måder, og derved kan holde til strabadserne på marken og i træningen generelt.

Congo er blevet far til 6 flotte hvalpe d. 11/2-2016 og mor er Malou, ejet af Frank Dall, Rødding. Fordelingen er to tæver og fire hanner – der er i skrivende stund tre hanner, der ikke er solgt. Frank kan kontaktes på telefonnr. 24 63 40 24, hvis du finder interesse for denne kombination. Der er schweissgener i begge forældre (Congo er registreret schweisshund) og begge er sunde hunde – såvel fysisk som psykisk.

Sai-Gha´s Epzon (Saiga/Congo-kuldet 2015) tegner fortsat godt. Han er meget sporglad og er snart klar til en 3 timers schweissprøve. Epzon er en “hyggegris” og følger Jens som en skygge. Han er virkelig fars dreng :-)…

Sai-Gha´s Epzon

Sai-Gha´s Epzon

 

|